fbpx

SEO Værktøjer – De 9 SEO tools jeg bruger dagligt for succes i 2022

Siden jeg startede som SEO konsulent for over 10 år siden har jeg været forbi en perlerække af SEO værktøjer. Det var bl.a. dengang vi havde al søgeordsdata i Google Analytics, men til gengæld ikke lige kunne bede Google om at indeksere en ny side i Google Search Console…

SEO-tiderne skifter og det gør værktøjerne også. Herunder deler jeg 9 SEO værktøjer som jeg bruger i mit daglige arbejde.

1. Jasper – skriv linkbuilding artikler på 2 min ✍🏻

Jeg kan huske, da jeg første gang besluttede mig for at teste Jasper. Jeg havde gået lidt rundt om den varme grød og længe tænkt, at det måtte være for godt til at være sandt og at det aldrig ville fungere på dansk.

seo værktøj jasper

Min kæreste må have hadet mig den dag jeg endelig fik oprettet min bruger – jeg kunne vitterligt ikke snakke om andet.

Jeg følte virkelig, at opdagelsen af dette SEO værktøj var en af de største enkeltstående begivenheder i min SEO-karriere.

Jasper var i sandhed svaret på en af de største pains indenfor linkbuilding – nemlig behovet for såkaldte “linkbuilding artikler”.

Linkbuilding artikler er artikler, der lægges online på blogs med det enkeltstående formål at få bedre SEO-resultater. Jeg nævner linknetværk i min store guide til dansk linkbuilding og det er i særdeleshed her, at Jasper er genial.

Jasper er således et tool jeg fortrinsvis bruger i mine ‘private’ SEO-tests og ikke for kunder.

Jasper er populært sagt en robot, der med AI skriver artikler med nogle få kommandoer. Jeg røg ned af stolen, da jeg første gang bad Jasper skrive en artikel og jeg 1 minut senere havde 400 ord specifikt om det jeg havde kommanderet robotten til at skrive om.

Jeg har for nylig købt et mindre affiliate-site, hvor jeg tester en række forskellige linkbuilding-taktikker for at se, hvor hurtigt jeg kan ranke sitet i Google.

Kombinationen af at kunne skrive artikler med et enkelt klik hos Jasper og at have adgang til link-services som Nem Linkbuilding eller BOB Linkbuilding er mildest talt interessant…

Begge services har naturligvis kvalitets-tjek af de artikler der uploades, så dårligt indhold slipper ikke igennem nåleøjet.

Jeg kan i øvrigt efterhånden spotte, når en artikel er skrevet med hjælp fra Jasper og kan konkludere, at værktøjet bliver mere og mere populært i den danske SEO-branche.

Hemmeligheden er med andre ord ude 😎

Få en prøve på 10.000 gratis ord hos Jasper her.


Jeg har også skrevet en længere guide til, hvordan man skriver linkbuilding artikler med Jasper.

2. Ahrefs – bedste all-in-one SEO tool 👨🏻‍💻

Ahrefs er mit all-time yndlings SEO værktøj.

Hvis du er bekendt med SEO, så er du næppe kommet udenom termen Domain Rating. I gamle dage havde vi Googles egen Toolbar PageRank, der på en skala fra 0-10 vurderede, hvor dyrt du kunne sælge et link fra dit site…

Nu har vi Ahrefs’ Domain Rating 😅

Spøg til side, så er Ahrefs i mine øjne det bedste all in one SEO værktøj.

Du kan hurtigt få et overblik over et sites generelle SEO-niveau, tjekke backlinks, organiske resultater og afsindigt meget mere.

ahrefs seo tool

Ahrefs startede som et rendyrket backlink-tool, men har nu så mange features, at det er mit primære tool til alt fra mine egne små SEO-projekter og mine største kunder, hvor vi bl.a. kan lave tekniske audits og få en hurtigt fejl & mangler liste.

Ahrefs koster fra 99 USD om måneden, men du kan signe up til deres gratis Webmaster Tool og få en smagsprøve.

Et alternativ til Ahrefs kunne være Semrush (som mange mener er på højde med eller bedre end Ahrefs) eller danske Morningscore – se mere om Morningscore og få 14 dages brug gratis.

3. SEO Extension Pro – hurtigt SEO-overblik 👀

Et smart lille Chrome-plugin, der hurtigt giver et overblik over en given sides SEO tilstand.

Med et enkelt klik viser SEO Extension Pro en række interessante (i SEO-øjemed) statistikker om den side man er inde på.

Her har jeg f.eks. brugt det på forsiden af SEOkris.dk:

seo tjek værktøj

Næppe et SEO værktøj, der kommer til at revolutionere din måde at arbejde med online marketing, men et smart lille tool, der kan spare dig lidt tid hver dag.

Tjek det ud og tilføj det til Chrome her.

Hvis du har adgang Ahrefs kan du også bruge deres Chrome Toolbar, der kan det samme og meget mere.

4. Nofollow plugin til Chrome – markerer alle nofollow-links ❌

I samme ombæring kommer her et lille Chrome-plugin jeg har haft installeret så længe jeg kan huske.

Det gør intet andet end at markere, når et link på en side er Nofollow og dermed ikke er ligeså attraktivt.

Her er et eksempel:

nofollow
Eksempel på, at nofollow-link markeres med rød.

Hent det gratis her.

5. Storybase CTR tool – skriv bedre sidetitler & meta beskrivelser 🙌🏻

sidetitel tool

Et smart lille tool fra Storybase, hvor du kan få et Google-preview af din sidetitel og meta beskrivelse.

Sidetitlen var i mange år et af mine foretrukne steder at sætte ind, når jeg hurtigt skulle hjælpe et website med at få bedre SEO-resultater.

Nu om stunder omskriver Google 61% af vores sidetitler (jvf denne undersøgelse fra 2022), så sidetitlen er i mindre grad vigtig end før – men toolet her kan på samme tid hjælpe os med at finde på en god overskrift til vores sider.

seo sidetitel tool

Husk altid at tage anbefalinger fra tools som dette med et gran salt – husk også mavefornemmelsen 😉

Gå til det gratis tool her.

6. Impersonal.me – upersonlige Google-søgeresultater i hele verden 🌎

seo tool

Det er mange år siden, at man bare kunne lave en Google-søgning og så ellers være sikker på, at man fik det samme søgeresultat som alle andre.

Personaliserede søgeresultater har desværre narret mange SEO-nybegyndere i årenes løb. De har hver dag søgt på deres primære søgeord og måske også klikket ind på deres eget website via søgningen.

Pludselig en dag ranker de så #1 på søgningen og tror, at deres lykke er gjort 🤠

Desværre har Googles personaliserede søgeresultater narret dem.

Derfor kan man bruge tools som impersonal.me, der egentlig blot fungerer som en udvidelse til Google og man kan ved en søgning via impersonal.me få et clean Google resultat.

Endnu smartere bliver det, hvis man arbejder med SEO i flere lande og gerne vil tjekke resultaterne for en Google-søgning i f.eks. Sverige.

På impersonal.me kan man nemlig vælge alle lande og geografiske lokationer, så man kan se, hvordan søgeresultaterne ser ud alle steder.

Gå til impersonal.me her.

Vær opmærksom på Google Ads

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke får den fulde sandhed ved en international søgning via impersonal.me.

Google Ads kan se, at du ikke sidder i Sverige og derfor får du (som oftest) søgeresultaterne vist uden reklamer, hvilket kan give et meget misvisende resultat, da vi jo som bekendt er så heldige, at der ofte vises 4 tekstannoncer og måske lidt Shopping-annoncer 🥰

For at få det helt reelle Google-resultat for et andet land skal du derfor bruge en VPN. Jeg bruger selv NordVPN og det fungerer glimrende.

Gå til NordVPN her eller læs en uddybende NordVPN anmeldelse.

7. Google Pagespeed Insights – hvor hurtig er mit website? 💨

google pagespeed insights seo tool

Hastighed er en ranking-factor – det kan der efterhånden ikke være tvivl om. Men hvordan finder man ud af, hvor hurtigt ens site er og i særdeleshed: hvor hurtigt Google synes ens site er?

Man får svaret fra hestens egen mund med Googles eget Pagespeed Insights værktøj.

Du kan både tjekke hastighed for Mobil og Computer og Google kommer endda med helt konkrete forslag til forbedringer.

SEOkris.dk får en helt fin score på Computer, men selv med 99/100 har Google et par forslag til, hvordan jeg kan gøre mit site hurtigere:

google pagespeed insights

Selv hvis du ikke er så teknisk anlagt, så ved du nu, hvad du skal Google for at finde løsninger på dine problemer.

Især hvis du benytter populære platforme som WordPress, Shopify eller Webflow, så vil du meget sjældent være den første til at have den udfordring.

At have et langsomt website koster ikke bare gode placeringer på Google – det koster også kunder, hvis du driver en webshop, så sørg for at optimere hastigheden på dit website eller få en ekspert ind over.

8. AnswerThePublic – få ideer til nye søgeord

Jeg kunne i princippet lavet et helt blogindlæg kun om SEO tools til søgeordsanalyse, da det er en videnskab i sig selv og måske den mest undervurderede opgave, når det kommer til SEO.

Husk at en god søgeordsanalyse er hele grundlaget for ens SEO succes.

AnswerThePublic er et fint lille SEO tool, der på baggrund af nogle få input (land, sprog, søgeord) kommer med insights ud fra, hvad brugere på Google søger efter.

Jeg tastede f.eks. “SEO” ind, valgte Danmark og Dansk, hvorefter jeg fik dette resultat:

answerthepublic keywords

AnswerThePublic kan have sine udfordringer med dansk – i særdeleshed hvis du arbejder i en af de mindre nicher, men de fleste vil opleve at kunne bruge den gratis version og få i hvert fald et par nye søgeord til deres SEO-arbejde.

9. Google 😉

google seo

Min gamle læremester fra min tid som SEO konsulent i Webjuice (der nu hedder Ambition), Søren Riisager, plejede altid at nævne Google, når han der tilbage i 2013 blev spurgt af kunder og kollegaer om, hvilket SEO værktøj han oftest brugte.

Det har jeg virkelig taget til mig og nævner selv også altid Google med et glimt i øjet, når jeg skal nævne mine mest bruge SEO tools.

Googles søgeresultater fortæller os meget og der findes et væld af kommandoer man kan bruge til at få anden data end ‘bare’ et søgeresultat.

Search Engine Journal har en fin liste over specifikke SEO commands man som SEO-interesseret kan benytte på Google: tjek listen her.

Derudover er Google Search Console naturligvis mit mest bruge SEO værktøj, men den er næsten så oplagt, at den ikke tæller her på listen 😇

Hvis du har nogen spørgsmål om disse SEO værktøjer eller søgemaskineoptimering generelt, så skriv endelig en kommentar herunder eller kontakt mig.

Ofte stillede spørgsmål
Hvilket SEO værktøj er det bedste?

Det bedste all-in one SEO tool er i mine øjne Ahrefs. I denne guide fortæller jeg dog om en række glimrende, gratis værktøjer til dig, der ikke er klar til at betale for et dyrt tool.

Kan man nøjes med gratis SEO værktøjer?

Ja, hvis du er nystartet indenfor SEO, så kommer du utrolig langt med at bruge de mange gratis tools, der findes på markedet.

kristoffer føns

Kristoffer Føns

SEO er min passion og jeg elsker at dele den viden jeg har tilegnet mig igennem en lang karriere som freelance SEO konsulent.

Skriv en kommentar